VU2: Invitation til ansøgning om visum til privatbesøg

Du er ikke logget ind.

Trin i din ansøgning
Velkommen
Invitation
VU2

VU2: Invitation til ansøgning om visum til privatbesøg

Du kan bruge denne digitale invitationsløsning, hvis du skal have privatbesøg af en visumpligtig udlænding, dvs. besøg af familie og/eller venner.

Hvis du skal have besøg af en visumpligtig udlænding af anden grund end privatbesøg, f.eks. forretningsbesøg eller i forbindelse med et kulturelt arrangement eller undervisning, skal du benytte en anden invitation.
Se oversigt over invitationer på visumområdet

Vær opmærksom på, at du kun kan bruge den digitale invitationsløsning i dens fulde omfang, hvis visumansøgeren skal indgive sin visumansøgning via en dansk ambassade eller generalkonsulat. Hvis ansøger skal indgive sin ansøgning via et andet Schengenlands repræsentation, anbefaler vi, at du printer invitationen ud via Min Side på nyidanmark.dk, underskriver invitationen i hånden og sender den til ansøger. Ansøger kan så medbringe den, når han/hun indgiver sin visumansøgning på et andet Schengenlands repræsentation.

Når du har udfyldt og indsendt den digitale invitation, vil der normalt ikke være behov for at indhente yderligere oplysninger fra dig som vært for visumbesøget. Det betyder, at sagsbehandlingstiden kan blive så kort som mulig.

Når du har signeret invitationen, vil du automatisk få oplyst et invitations-id. Dette invitations-id skal du give videre til visumansøger, som skal tage invitations-id´et med på den danske ambassade, hvor han/hun skal indgive sin ansøgning.

Du kan invitere op til 5 ansøgere pr. invitation, hvis forholdene omkring deres besøg (indrejsedato, formål, varighed og økonomi) er de samme. På den måde kan du nøjes med at indtaste personoplysninger om de øvrige ansøgere og genbruge resten af de indtastede oplysninger i invitationen. Når du indsender invitationen, vil systemet automatisk generere en separat invitation og invitations-id til hver af visumansøgerne.

Husk, at invitationen er gyldig i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor du har indsendt invitation. Det betyder, at hvis visumansøgeren ikke har været på ambassaden eller generalkonsulatet for at indgive sin ansøgning inden for 6 måneder, er du nødt til at indsende en ny invitation.

Du kan vedhæfte dokumenter til invitationen, fx en beskrivelse af formålet med besøget eller et program for besøget. Bemærk, at der kun kan vedhæftes filer på sammenlagt 10 MB.

Du kan ikke ændre i en indsendt invitation. Hvis du får behov for at ændre i en indsendt invitation, fx indrejsedato eller et navn, skal du indsende en ny elektronisk invitation. Invitationer, som ikke er anvendt, annulleres automatisk.

Hvis du oplever tekniske problemer med invitationsblanketten, kan du kontakte vores systemsupport.

Den elektroniske blanket kræver MitID
Du skal have MitID for at kunne udfylde og indsende en elektronisk invitation. På mitid.dk kan du læse om, hvordan du bestiller, aktiverer og bruger MitID. Læs om MitID

Spørgsmål med * er obligatoriske og skal besvares.

Klik Næste for at komme videre i forløbet.

Velkommen til nyidanmark.dk selvbetjening



Udlændingestyrelsen > Kontakt